Informationsmøde om udbud af NemRefusion

Kom til informationsmøde om udbud på udviklingen af et nyt system, der skal afløse den eksisterende NemRefusion løsning

Tid: 

13. august 2020 - 13:00 til 14:00

Sted: 

KOMBIT, Halfdansgade 8, 2300 København S eller via TEAMS

Målgruppe: 

Leverandører

Relateret til:

Tilmelding: 

Du kan tilmelde dig via dette link, og tilmeldingsfristen er den 7. august 2020.

Hver leverandør har mulighed for at tilmelde max. én person til det fysiske møde. Der er også mulighed for at deltage på det virtuelle møde via Teams - her er der ingen deltagerbegrænsning.

Alle tilmeldte modtager efterfølgende en bekræftelse med link til Teams. Du bedes skrive ved tilmelding, om du ønsker at deltage i det fysiske møde hos KOMBIT.

NemRefusion understøtter virksomheder, selvstændige og a-kassers behov for en let og smidig refusion af bl.a. syge- og barselsdagpenge. I juni 2019 afholdt KOMBIT et indledende informationsmøde for leverandører om genudbud af NemRefusion løsningen. KOMBIT er nu rykket tættere på selve udbudsprocessen og har revurderet forskellige dele af udbuddet, og afholder derfor et nyt informationsmøde for potentielle leverandører.

På mødet vil vi fortælle om projektets tidsplan for offentliggørelse af udbudsmateriale og indgåelse af kontrakt.

Program

  • Velkomst
  • Kort introduktion til NemRefusion, forventet tidsplan for udbud, ydelser og kontraktlængde
  • Løsningens forretningsprocesser og KOMBITs tanker om scope
  • Arkitektur og integrationer
  • Krav til og drift- og supportleverance
  • Orientering om den videre proces